Træ, træ-alu eller plast: Hvilke vinduer passer til dit hus?

Spørger du tre vinduesforhandlere, får du tre svar. Spørg hellere huset. En rød murermestervilla, et gult 70’er-parcelhus og et træhus tæt på vandet stiller vidt forskellige krav — til udseende, til vedligehold og til, hvad vejret gør ved vinduerne.

Kort fortalt

• Træ passer til ældre huse, kan repareres og males om i en ny farve. Til gengæld skal det males udvendigt med få års mellemrum.
• Træ-alu har træ indvendigt og aluminium udvendigt. Ingen udvendig maling og lang levetid, men svært at reparere og male om.
• Plast er som udgangspunkt billigst og tåler fugt godt. Farven er den, vinduet er født med, og i et ældre hus skiller det sig ofte ud.
• Energikravet er det samme. Alle nye vinduer, der erstatter gamle, skal opfylde bygningsreglementets krav, uanset materiale.
• Kommunen kan have sidste ord, hvis huset er bevaringsværdigt, eller lokalplanen bestemmer materialerne.

Vores råd: Træ til det ældre hus med sprosser og buede stik. Træ-alu, når du vil slippe for at male udvendigt. Plast, når budgettet er stramt, huset er enkelt, eller fugten er hård.

Hvad er forskellen på træ, træ-alu og plast?

Et trævindue er træ hele vejen igennem — fyrretræ eller hårdttræ. Fyrretræ males inde og ude, mens hårdttræ som teak eller mahogni bliver olieret.

Et træ-alu-vindue har karm og ramme af træ, typisk fyrretræ, med en kappe af pulverlakeret aluminium på ydersiden. Aluminiummet tager regn, sol og vind, så træet indenfor slipper.

Et plastvindue er bygget af hule PVC-profiler, delt op i flere luftkamre og ofte forstærket med stål indvendigt. Plasten er gennemfarvet.

Tallene er fra Bolius’ sammenligning «Nye vinduer: Plast, træ eller træ-alu?» (ajourført 8. oktober 2025), der blandt andet bygger på branchens miljøvaredeklarationer (EPD’er fra VinduesIndustrien).

Hvor meget vedligehold kræver de?

Det er her, de tre for alvor skiller sig ud. Ingen vinduer er helt vedligeholdelsesfrie, slår Bolius fast. Spørgsmålet er, hvad du skal gøre, og hvor tit.

Træ skal males. Ifølge Bolius skal fabriksmalede trævinduer males første gang, når de er 5-10 år gamle, og derefter med 5-8 års mellemrum. Vinduerne mod syd slides hurtigst. Springer du malingen over, trækker træet vand, og ifølge Bolius begynder råden så ofte i den nederste glasliste og i bundstykket.

Træ-alu skal ikke males udvendigt, men det betyder ikke, at du kan glemme vinduerne. VELFAC skriver i sin brugervejledning, at aluminiummet skal rengøres mindst en gang om året, og at beslagene skal efterses og smøres årligt. Træet indvendigt males efter behov, ligesom andet træværk i huset.

Plast skal også vaskes, og hængslerne skal smøres. Mere er der sjældent at gøre — men går et plastvindue i stykker, er det svært at reparere, og ofte ender det med et nyt.

Vores råd: Regn vedligeholdet med, før du vælger. Maler du selv og kan lide det, er træ et fint valg. Skal en maler på stigen hver gang, bliver det en fast udgift i hele vinduets levetid — Bolius minder om, at det billigste vindue kan blive dyrt at vedligeholde. Vælger du træ, kan vores malerfirma tage malingen, når den tid kommer.

Kan træ-alu-vinduer males?

Indersiden ja, ydersiden helst ikke.

Træet indvendigt kan males, og ifølge Bolius anbefaler producenterne normalt en diffusionsåben, vandbaseret maling. Aluminiummet udvendigt er pulverlakeret, og her fraråder producenterne som udgangspunkt maling, bortset fra lidt pletmaling. Malingproducenterne har produkter til aluminium, men et pænt og holdbart resultat er svært at få.

Ridser kan udbedres med reparationslak, men VELFAC advarer selv om farveforskelle, og Bolius siger det ligeud: en skade i lakeringen kan ikke repareres, uden at det kan ses.

Konsekvensen er enkel: Den farve, du vælger udvendigt, har du i hele vinduets levetid. Se en prøve i dagslys, og hold den op mod husets mursten eller beklædning, før du bestiller.

Er plastvinduer grimme?

Ikke nødvendigvis. De første plastvinduer fra 70’erne havde kraftige og klodsede karme, rammer og sprosser. Moderne plastvinduer fås ifølge Bolius med mål, der svarer til almindelige standardvinduer.

Men nogle begrænsninger forsvinder ikke. Farvevalget er begrænset, og plast er svært at male med et holdbart resultat — bliver profilerne misfarvede af snavs eller sollys med årene, kan maling ikke redde dem. Og i et ældre hus ser plast ofte forkert ud: Bolius skriver, at mange arkitekter fraråder plastvinduer i en ældre murermestervilla, og at man i ældre huse bør undgå vinduer med en sprosse, der kun ligger inde mellem glassene.

Plast er et fornuftigt valg, hvor huset er nyere og enkelt, budgettet er stramt, eller fugten er hård. I en villa med sprossede vinduer og buede stik er det sjældent det rigtige.

Isolerer de forskelligt?

Mindre end man skulle tro, for reglerne lægger en bund. Når du skifter vinduer, skal de nye opfylde bygningsreglementets energikrav. Kravet handler først og fremmest om vinduets energibalance: varmetabet gennem vinduet regnet op mod den solvarme, glasset lukker ind. Det er altså ikke kun U-værdien, der tæller.

Forskellene sidder i profilerne. Aluminium leder varme godt, så i et træ-alu-vindue skal forbindelsen mellem ude- og indedel være brudt, fx med træ eller polyuretan. Ellers kan der komme kondens og skimmel. Plast isolerer ikke helt så godt som træ og bruger luftkamrene i profilen til at holde på varmen. Træ-alu kan til gengæld bygges med slanke profiler, som giver mere glas og mere lys.

Lige så vigtig er monteringen: fugerne, isoleringen mellem karm og mur og tætningen hele vejen rundt. Et godt vindue, der er sat dårligt i, trækker alligevel. Som certificeret VELFAC VinduesMester er vi løbende på kursus hos VELFAC, så monteringen lever op til fabrikkens krav.

Hvilke vinduer er bedst ved kysten?

Nordsjælland har lang kyst mod Øresund og Kattegat, og det kan vinduerne mærke. Ifølge Bolius påvirkes levetiden af vind, saltvand og slagregn, og i områder med stærk fugtpåvirkning ved kyst eller skov kan plast være at foretrække frem for træ.

Træ-alu kan også sidde ved vandet, men kræver mere pasning end inde i landet. VELFAC betragter kystnære områder som aggressivt miljø. Her skal aluminiummet vaskes hver sjette måned i stedet for en gang om året, beslagene skal efterses mindst to gange om året, og træet skal tjekkes for revner i malingen hver sjette måned.

Ved kysten findes der altså ikke et vindue, du kan glemme. Spørgsmålet er, om du hellere vil vaske og smøre to gange om året eller male oftere.

Må kommunen bestemme, hvilke vinduer jeg vælger?

Ja, nogle gange. Der er to ting at tjekke.

1. Er huset bevaringsværdigt? Ifølge Bolius er der registreret omkring 350.000 bevaringsværdige huse i Danmark. Er dit hus et af dem, skal du søge kommunen om lov til udvendige ændringer, og du kan som regel ikke få lov at ændre vinduernes format eller opdeling. Skifter du uden tilladelse, kan kommunen kræve arbejdet lavet om. Du kan slå adressen op i Slots- og Kulturstyrelsens register over fredede og bevaringsværdige bygninger (FBB).
2. Hvad siger lokalplanen? En lokalplan kan bestemme, hvilke materialer og farver der må bruges i området. Når du skifter vinduer, skal du overholde den. Du finder lokalplanen for din adresse via kommunen.

Det sikreste er at spørge kommunen, før du bestiller vinduerne. Mere om det i artiklen om vinduer i et bevaringsværdigt hus.

Hvad koster træ-alu i forhold til træ og plast?

Ifølge Bolius er plast som udgangspunkt billigst, fyrretræ billigere end hårdttræ, og træ-alu ofte dyrest. Men selve vinduet er kun en del af prisen. Nedtagning af de gamle, montering, fuger, lysninger og bortskaffelse kommer oveni, uanset hvad vinduet er lavet af.

Se et vejledende overslag i prisberegneren for vinduer, hvor du kan skifte mellem træ og træ-alu og se forskellen. Plastvinduer er ikke med i beregneren, så overvejer du plast, så spørg os. Om du kan trække arbejdslønnen fra, står i artiklen om håndværkerfradrag 2026.

Sådan ville vi vælge til tre typiske huse i Nordsjælland

Den røde murermestervilla med sprossede vinduer og buede stik. Spørg først, om de gamle vinduer kan reddes. Ifølge Bolius er træet i ældre vinduer tættere og holder væsentligt længere end træet i moderne trævinduer. Nye lister, justering og en frisk omgang maling kan række langt — se vinduesservice og artiklen om, hvornår vinduerne skal skiftes. Skal de skiftes, så vælg træ med profiler og sprosser, der passer til husets oprindelige vinduer.

Det gule 70’er-parcelhus med store vinduespartier. Sidder de oprindelige vinduer der endnu, er de fra en periode, hvor der ifølge Bolius blev lavet en del vinduer af ringe trækvalitet: op gennem 70’erne og 80’erne og frem til midten af 90’erne. Her er træ-alu tit det gode kompromis: ingen udvendig maling, slanke profiler og mere lys. Er budgettet stramt og facaden enkel, kan plast fint gøre det. Men regn ikke med, at nye vinduer tjener sig hjem på varmeregningen. I et regneeksempel fra Bolius sparer et parcelhus fra 70’erne på 130 m² omkring 23 procent af varmeforbruget ved at skifte 30 m² ældre termovinduer med to lag glas til energivinduer — men tilbagebetalingstiden er omkring 27 år.

Træhuset ved kysten. Vind, salt og slagregn slider på alt. Vil du have træ indvendigt og slippe for at male udvendigt, så vælg træ-alu, og regn med at vaske vinduerne to gange om året. Skal det være enkelt og billigt, er plast et ærligt bud. Trævinduer kan også bruges, men kun hvis du er klar til at efterse og male dem oftere end i et hus inde i landet.

Før du bestiller: fem ting at have styr på

1. Kan de gamle vinduer reddes? Især i ældre huse er en reparation tit et reelt alternativ.
2. Hvad siger kommunen? Slå huset op i FBB, og tjek lokalplanen.
3. Hvem skal vedligeholde dem? Vil du male med 5-8 års mellemrum, eller hellere nøjes med at vaske og smøre?
4. Hvilken farve udvendigt? Ved træ-alu og plast kan den ikke laves om bagefter.
5. Hvad står der i tilbuddet? Tjek, at alt fra nedtagning til bortskaffelse er med, og se efter DVV-mærket: en frivillig dansk kvalitets- og garantiordning for facadevinduer og yderdøre med fem års garanti. Mere i artiklen om, hvordan du læser et tilbud fra en tømrer.

Materialet afgør, hvordan vinduet ser ud, og hvad du skal gøre for at holde det. Monteringen afgør, om det holder tæt. Læs, hvordan vi skifter vinduer — fra opmåling til fuger og lysninger.