Skal vinduerne skiftes, eller kan de reddes?

Kort fortalt

Et vindue skal skiftes, når råddet sidder flere steder i karm og ramme, når rammerne er for skæve til at lukke tæt, eller når både ruder og træ er slidt op. Ellers kan det som regel reddes. Ifølge Bolius kan karm og ramme i langt de fleste tilfælde repareres ved at skifte den rådne del ud.

• Trækker vinduet, men er træet sundt, er nye tætningslister og en justering ofte nok.
• Dug mellem glassene i en termorude betyder, at ruden er punkteret. Så skifter man ruden, ikke nødvendigvis vinduet.
• Dug på indersiden skyldes som regel for lidt udluftning, ikke et defekt vindue.
• Nye vinduer sparer varme og trækker mindre, men de er længe om at tjene sig hjem. Er huset bygget inden for de sidste 25 år, er varmeregningen sjældent grund nok alene.

Vi laver både vinduesservice og udskiftning af vinduer. Svaret afhænger altså af vinduet, ikke af, hvad vi gerne vil sælge. Her er de tegn, en tømrer kigger efter, så du kan tjekke dem selv først. Er det et ovenlysvindue, der driller, så læs i stedet om et Velux-vindue, der trækker, dugger eller er utæt.

Hvordan tjekker jeg selv mine vinduer?

Tag papir, et stearinlys, en lighter og en skruetrækker, og gå huset rundt en tør dag. Begynd med de vinduer, der får mest vejr: dem uden tagudhæng og dem i fuld sol. Ifølge Bolius skal sydvendte vinduer uden overdækning som hovedregel vedligeholdes næsten dobbelt så ofte som nordvendte under et udhæng. Alle vinduer bør tjekkes mindst én gang om året.

1. Papiret. Luk vinduet om en strimmel papir, og træk i den. Glider den let ud, slutter tætningslisten ikke tæt. Prøv hele vejen rundt.
2. Stearinlyset. Før et tændt lys langs rammen og langs fugen ind mod muren. Blafrer flammen ved rammen, er det listerne. Kommer luften langs væggen, er det fugen mellem karm og mur. Men ifølge Bolius kan et blafrende lys også være kuldenedfald — kold luft, der falder ned ad et koldt glas — uden at vinduet er utæt.
3. Skruetrækkeren. En lille skruetrækker er nok, men en syl er endnu bedre. Tryk spidsen fast ind i bundstykket — det vandrette stykke nederst i ramme og karm — og i glaslisten forneden. Her løber regnvandet hen, og her begynder råd typisk.
4. Duggen. Se efter, hvor den sidder: på indersiden, mellem glassene eller udenpå. De tre steder betyder vidt forskellige ting.
5. Lighteren. Hold en tændt lighter op foran ruden indefra. I en tolagsrude ser du fire spejlbilleder af flammen. Har flamme nummer to en anden farve, er det formentlig en energirude. På nyere ruder virker testen dog ikke, skriver Bolius.
6. Hængsler og hasper. Åbn og luk vinduet. Binder det, hænger rammen, eller strammer hasperne ikke? Det kan ofte justeres.

Hvorfor dugger mine vinduer?

Dug ser alarmerende ud, men kun i ét af fire tilfælde er noget gået i stykker.

Kilde: Bolius, «Dug og kondens på vinduer» (ajourført 8/2-2023).

Dug på indersiden er dog ikke uskyldig, hvis den står der dag efter dag: Den kan give skimmel og råd i ramme og karm. Og har du lige fået nye, tætte vinduer, kan du se mere dug end før. Det betyder bare, at huset skal luftes mere ud.

Er det nok med nye tætningslister?

Ofte, ja. Glider papiret ud, blafrer lyset langs rammen, og er træet fast under skruetrækkeren, så er det listerne, der er slidt. De bliver flade og revner med årene. Ifølge Bolius holder skumlister kun 1-2 år, mens silikonelister kan holde op til 10 år.

Det kan du sagtens klare selv. Bolius’ vejledning regner med omkring en time til opgaven. Et godt kneb: Tryk lidt modellervoks ind i falsen, luk vinduet, og mål aftrykket. Så ved du, hvor tyk listen skal være. Tag ikke en, der er meget tykkere, for den kan trykke rammen skæv.

Vores råd: Har du mange vinduer, eller hænger rammerne også, så tag det hele i én omgang — lister, smøring af beslag og justering af rammerne. Det er præcis det, vi laver som vinduesservice.

Kommer luften langs muren, hjælper lister ikke. Så er det fugen. Ifølge Bolius holder mørtelfuger ofte over 50 år, elastisk fugemasse ofte over 20 år og fugebånd 20-30 år. Slipper fugemassen karmen, skal hele fugen rundt om vinduet skiftes.

Lukker rammen stadig ikke tæt efter nye lister og en justering, kan det være selve rammen, der har slået sig. Så nærmer vi os et nyt vindue.

Kan man nøjes med at skifte ruden til en energirude?

Ja, hvis karm og ramme er sunde. Bolius kalder det billigere og nemmere end at skifte hele vinduet, når vinduerne i øvrigt er tætte og i god stand. Der er tre typiske situationer:

• En punkteret termorude. Duggen mellem glassene går mest ud over udsynet og mindre ud over isoleringen. Ruden bør alligevel skiftes, og så er det oplagt at vælge en energirude.
• Gamle termoruder uden energibelægning. Er vinduerne ellers i orden, kan du skifte ruderne til energiruder — alle på én gang eller efterhånden som de punkterer. Den nye rude skal passe i falsen, og en energirude er ofte tykkere end den gamle. Det skal måles, før nogen lover noget.
• Gamle vinduer med ét lag glas. Et enkelt glas kan ikke punktere, men det isolerer dårligt. Her er løsningen typisk en forsatsramme eller en koblet ramme med energiglas på indersiden, og udefra ser huset ud, som det altid har gjort. Sidder der allerede en forsatsramme eller en koblet ramme, er den billigste løsning at skifte det inderste glas til energiglas. Ifølge Bolius kan det alene halvere varmetabet.

Er gamle vinduer fra før 1960 bedre end nye?

Træet er det ofte. Fra 1900 til omkring 1930 blev vinduerne lavet af håndværkere til det enkelte hus og i skandinavisk kernetræ, og med vedligehold kan de holde meget længe. Undtagelsen er de tynde jernrammer, som især funkisarkitekterne holdt af fra 1930 til 1960: Jernet ruster, og kitten slipper let.

Fra 1960’erne kom fabriksvinduer med termoruder og i stigende grad splintved, som er mindre modstandsdygtigt — i troen på, at imprægnering kunne gøre det lige så holdbart. Kvaliteten svingede, og ifølge Bolius måtte nogle vinduer fra perioden skiftes efter få år trods jævnlig vedligeholdelse. I løbet af 1980’erne begyndte branchen at rette op på kvaliteten.

Bolius skriver også, at næsten al litteratur om gamle vinduer taler for at bevare dem: Træet er tættere, proportionerne passer til huset, og det er bedre for klimaet at bevare end at producere nyt.

Derfor ser svaret forskelligt ud fra hus til hus. Har du en murermestervilla med de oprindelige vinduer, er de ofte værd at redde: nyt træ, hvor der er råd, ny maling og en forsatsramme indvendig. Har du et 70’er-parcelhus med de oprindelige fabriksvinduer, er træet ofte svagere og ruderne gamle termoruder uden energibelægning. Så ender regnestykket tit med nye vinduer.

Er huset fredet eller omfattet af en bevarende lokalplan, gælder der særlige regler. Læs mere i vinduer i et bevaringsværdigt hus.

Hvornår skal man skifte vinduerne helt?

Vi anbefaler et nyt vindue, når:

• råddet er gået ind i samlingerne og op i karm og ramme flere steder, ikke kun i en glasliste
• rammerne er så skæve, at nye lister og en justering ikke får dem til at lukke tæt
• flere ruder er punkterede, og karm og ramme samtidig er slidte, så nye ruder i et udslidt vindue er spildte penge
• det trækker fra kolde aluminiumsrammer, for så hjælper nyt glas ikke meget, skriver Bolius
• du alligevel vil have noget andet: mere lys, en anden opdeling eller mindre vedligehold

Skal der nyt i, er materialet det næste valg — se træ, træ/alu eller plast. Jesper er certificeret VELFAC VinduesMester, og vi samarbejder også med andre vinduesproducenter som Rationel og Idealcombi.

Samlet ser det sådan ud:

Kan nye vinduer betale sig?

Ifølge Bolius er der som regel energi at spare, når vinduerne er over 25 år gamle, og besparelsen kommer primært fra den nye rude. Bolius regner på et 70’er-parcelhus på 130 m², hvor 30 m² ældre 2-lags termovinduer bliver skiftet til nye energivinduer. Varmeforbruget falder med omkring 23 procent, men tilbagebetalingstiden er omkring 27 år.

Er huset bygget inden for de sidste 25 år, er tilbagebetalingstiden som regel for lang til, at det kan betale sig på varmeregningen alene — medmindre huset varmes op med noget dyrt, fx el-radiatorer. Er loft og ydervægge dårligt isoleret, er Bolius’ råd at isolere dem først.

Men varmeregningen er ikke hele regnestykket. Bolius nævner minimale trækgener som en fordel ved nye vinduer, og vedligeholdet er også forskelligt: Trævinduer skal males, olieres eller have træbeskyttelse mellem hvert 2. og hvert 10. år, alt efter træets kvalitet, mens træ/alu og plast ikke skal males.

Skifter du vinduerne, skal de nye leve op til bygningsreglementets energikrav — også når udskiftningen ikke kan betale sig.

Arbejdslønnen ved nye vinduer og ruder giver håndværkerfradrag i 2026, mens udvendig maling af vinduesrammer ikke længere giver fradrag (Bolius, ajourført 16/1-2026). Se, hvad du kan trække fra, i håndværkerfradrag 2026. Vil du vide, hvad nye vinduer koster til dit hus, så regn et vejledende overslag i prisberegneren for vinduer.

Skal vinduerne bare males?

Skaller malingen, men er træet sundt, trænger vinduerne til maling, ikke til udskiftning. Bart, gråt træ skal have ny beskyttelse, før vandet får fat. Bolius skriver det ligeud: Når malingen begynder at skalle, er det tid til en ny omgang.

Det klarer vores malerfirma — se maling af vinduer og døre. Vi kan også tage det i samme omgang: Tømreren skifter de rådne stykker, og maleren maler bagefter.

Vores råd

Gå runden med papir, lys og skruetrækker, og skriv ned, hvad du finder ved hvert vindue: hvor det trækker, hvor duggen sidder, og hvor dybt skruetrækkeren går ind. Tag et billede af bundstykket, mens du står der. Så har du et langt bedre grundlag end «de trækker vist», uanset om du klarer det selv eller beder om et tilbud.

Er det kun listerne, så skift dem selv. Er det en punkteret rude, så få målt falsen, før nogen bestiller en ny. Er det mere end det, ved du nu, hvad du skal spørge om. Og når tilbuddet kommer, så hold det op mod vores guide til at læse et tilbud fra en tømrer.