Overdækket terrasse: regler, byggetilladelse og BBR, før du bygger

Kort fortalt

• En overdækket terrasse kræver som regel ikke byggetilladelse, hvis den sammen med carport, skur og andre småbygninger på grunden fylder højst 50 m², står på terræn og følger bygningsreglementets brandløsninger. Reglerne om skel, højde og lokalplan gælder alligevel fuldt ud.
• Ved et parcelhus må en overdækning stå helt ude ved skel, hvis den er højst 2,5 m høj tæt på skel, siderne mod skel højst er 12 m, og der ikke er vinduer eller døre mod naboen.
• Er overdækningen integreret i huset — fx under samme tag — kræver den byggetilladelse.
• En terrasse, der er hævet mere end 30 cm over terræn, skal holde 2,5 m til skel ved et parcelhus og kan kræve byggetilladelse.
• Lukker du overdækningen helt med glas, er den en udestue. Så tæller den i husets etageareal og kræver byggetilladelse.
• Overdækningen skal registreres i BBR, og det skal du selv gøre.

Vores råd: Læs lokalplanen, og mål det, der allerede står på grunden, før du tegner noget. Det tager en aften og kan spare dig for at bygge om.

Reglerne nedenfor er bygningsreglementets (BR18) for fritliggende parcelhuse og sommerhuse, som de står i oktober 2026. Lokalplanen går forud: Står der noget andet i den, er det den, der gælder (BR18 § 166). Bor du i rækkehus eller ejerlejlighed, så start med lokalplanen og ejer- eller andelsforeningen. Vi bygger selv terrasser og overdækninger, men reglerne her kan du tjekke, før du ringer til nogen.

Kræver en overdækket terrasse byggetilladelse?

Som regel ikke. Bygningsreglementets § 5 opregner de byggearbejder, der «skal overholde bygningsreglementet, men kan udføres uden ansøgning om byggetilladelse». Overdækkede terrasser står på listen sammen med carporte, udhuse, drivhuse og hønsehuse — på tre betingelser:

1. Bygningerne fylder tilsammen højst 50 m².
2. De er placeret på terræn.
3. De er bygget efter de brandløsninger, som vejledningen til bygningsreglementet har godkendt på forhånd, de såkaldte præ-accepterede løsninger.

Læs første halvdel af citatet igen. Fritagelsen gælder ansøgningen, ikke reglerne. Ingen fra kommunen ser tegningen, før du bygger. Men så er det også dig som ejer, der står med sagen, hvis overdækningen viser sig at ligge for tæt på skel eller at være for høj. Det kan ende med, at du skal søge om lov til at bevare et ulovligt forhold (BR18 § 13) — eller med at rive ned og bygge om.

Kan projektet ikke holde sig inden for de faste regler om højde og afstand, skal kommunen lave en helhedsvurdering, og så skal du søge byggetilladelse alligevel (BR18 § 5, stk. 2).

Hvad tæller med i de 50 m²?

Her går regnestykket let galt. De 50 m² er ikke en pulje til overdækningen alene. De deles med alt det andet småbyggeri på grunden: carport, garage, redskabsskur, drivhus og hønsehus — også det, der blev bygget for mange år siden, med eller uden tilladelse. Kun det, der er integreret i selve huset — fx en garage under samme tag — holdes uden for, ifølge bygningsreglementets vejledning om småbygninger.

Tag et typisk 70’er-parcelhus med en carport og et redskabsskur fra dengang. Er carporten 20 m² og skuret 10 m², er der 20 m² tilbage, før en overdækning kræver byggetilladelse. Det er nok til et spisebord med plads omkring, men det bliver hurtigt trangt, hvis der også skal stå en havesofa.

Vores råd: Gå en tur rundt med et målebånd, før du drømmer for stort.

Hold også øje med bebyggelsesprocenten, altså etagearealet som procent af grundens areal. Efter bygningsreglementets faste regler må den være op til 30 procent ved et fritliggende parcelhus i et parcelhusområde og 15 procent ved et sommerhus (BR18 § 170). Åbne overdækninger, carporte og skure tæller først med i etagearealet, når de tilsammen fylder mere end 50 m² pr. bolig, og så kun med det, der ligger ud over (BR18 § 455, stk. 4). Holder du dig inden for de 50 m², rører en åben overdækning altså ikke ved bebyggelsesprocenten.

Hvor tæt på skel må man bygge en overdækning?

Udgangspunktet ved et parcelhus er 2,5 m til skel mod nabo og sti, og bygningen må højst være 1,4 gange så høj som afstanden til skel (BR18 § 177). Står overdækningen 3 m fra skel, må den altså være op til 4,2 m høj.

Men en overdækket terrasse må gerne komme tættere på — helt ud til skel — når tre betingelser er opfyldt (BR18 §§ 180-181):

1. Ingen del af overdækningen, heller ikke taget, er højere end 2,5 m inden for 2,5 m fra skel.
2. Siderne mod skel er tilsammen højst 12 m. For hver bygning tæller kun den længste side mod skel, og står der allerede en carport eller et skur tæt på skel, tæller den med.
3. Der er ingen vinduer, døre eller lignende åbninger mod skel.

To forbehold. Undtagelsen gælder kun, når gulvet under overdækningen ligger højst 30 cm over terræn. Og den gælder ikke, hvis overdækningen er integreret i selve huset (BR18 § 180, stk. 2). Skal den både sidde på huset og ligge tæt på skel, så spørg kommunen først.

Tallene i tabellen står i BR18 §§ 177-183.

Vores råd: Tal med naboen, før du bygger ude ved skellet. Det er ikke et krav, når reglerne er overholdt, men en tegning, naboen har set, er bedre end en overraskelse over hækken. Og tænk tagvandet med fra start: Ifølge vejledningen om småbygninger skal det blive på din egen grund. Led det også væk fra husets sokkel.

Hvad er reglerne for en hævet terrasse?

Grænsen er 30 cm. En terrasse, der ligger højst 30 cm over naturligt terræn, er slet ikke omfattet af bygningsreglementet, ifølge vejledningen til BR18’s kapitel 8. Den kan som udgangspunkt ligge, hvor du vil på grunden, så længe lokalplan, servitutter og anden lovgivning ikke siger andet.

Ligger terrassen højere, gælder to ting:

• Den skal holde mindst 2,5 m til skel mod nabo og sti ved et parcelhus og 5 m ved et sommerhus (BR18 § 179). Det giver mening: Fra et dæk i knæhøjde kan man kigge ind over hækken.
• Kan den betragtes som en bygningsmæssig konstruktion, kræver den byggetilladelse, også selv om afstanden er overholdt.

Højden måles fra det naturlige terræn (BR18 § 456). Ifølge vejledningen er det terrænet, som kommunen lagde til grund, da huset fik byggetilladelse, så senere afgravning eller opfyld flytter ikke målestokken. På en skrånende grund kan et dæk ligge i niveau med stuegulvet ved huset og en meter over græsset ude i haven. Så måler man fra et niveauplan, som kommunen fastsætter.

Bygger du en overdækning oven på et hævet dæk, gælder undtagelsen ved skel ikke, for gulvet ligger over de 30 cm (BR18 § 180). Overdækningen skal altså holde mindst 2,5 m til skel ved et parcelhus, og selve dækket kan kræve byggetilladelse. Afklar den slags projekter med kommunen, før du bestiller træ.

Og rækværket? Bygningsreglementets krav om værn i kapitel 2 gælder ikke fritliggende enfamiliehuse, der kun bruges som bolig (BR18 § 48, stk. 3). Vores råd: Sæt alligevel rækværk op, når et fald fra kanten kan gøre skade — især når der er børn i huset.

Hvornår bliver en overdækket terrasse til en udestue?

Når den ikke længere er åben. Vejledningen til bygningsreglementet regner en overdækning for åben, når mindst én væg er helt eller delvist åben og ikke kan lukkes med vindue, dør, port eller lignende.

Den sætning er værd at kende, hvis du overvejer at sætte glasvægge i om nogle år. Lukkes den sidste side, er det i praksis en udestue, og så skifter reglerne:

• Det kræver byggetilladelse at lave en terrasseoverdækning om til udestue, skriver vejledningen om småbygninger.
• Udestuen tæller med i husets etageareal og dermed i bebyggelsesprocenten. Den hører ikke længere til de åbne overdækninger, der holdes uden for (BR18 § 455, stk. 4).
• Den skal holde 2,5 m til skel ved et parcelhus og 5 m ved et sommerhus (BR18 § 179).

Vores råd: Ved du allerede nu, at der skal glas på om nogle år, så byg overdækningen, som om den skal være en udestue — placering i forhold til skel, fundament og tagkonstruktion. Så er det reelt en tilbygning, og så skal den også planlægges sådan.

Må man bygge overdækningen op ad huset?

Ja, som udgangspunkt. Vejledningen om småbygninger skelner mellem sammenbygget og integreret. Står overdækningen på egne stolper op ad facaden uden fælles tagkonstruktion med huset, er den sammenbygget: Den kan bygges uden byggetilladelse, men tæller med i de 50 m². Ligger den under samme tag som huset, eller påvirker den husets konstruktion, er den integreret og kræver byggetilladelse. Grænsen er en konkret vurdering, så spørg kommunen, hvis overdækningen fx skal hænge i husets tag.

Her kommer tømrerarbejdet ind. En overdækning op ad huset skal:

• fastgøres i noget, der kan bære den, ikke kun i facadebeklædningen
• have fald væk fra huset, så regnvandet ikke løber ind mod facaden
• inddækkes tæt, hvor taget møder væggen
• kunne bære sne og holde til vind

Det sidste punkt er let at overse. En overdækning på højst 50 m² må bygges uden statiske beregninger (BR18 § 6). Men den skal stadig kunne modstå de påvirkninger, der normalt forekommer (BR18 § 344), og målestokken er sne- og vindlasten efter Eurocode-standarderne. «Uden beregning» betyder altså ikke «uden dimensionering». Se tagrenden langs den yderste kant og nedløbsrøret ned ad stolpen på billedet øverst: Vandet skal et sted hen.

Skal en overdækket terrasse registreres i BBR?

Ja. BBR skriver selv, at du skal indberette, når du «bygger en overdækket terrasse», og at alle bygninger over 10 m² skal være registreret. Pligten ligger hos dig som ejer.

Når der ikke er søgt byggetilladelse, ved kommunen ikke, at overdækningen findes, så du skal selv sige til. Det gør du på bbr.dk/ret, hvor du sender et ændringsforslag, som kommunen tjekker og godkender. Fritagelsen for byggetilladelse gælder ikke registreringen (BR18 § 5, stk. 3).

Sådan tjekker du din egen grund

Før du bestiller tegning eller træ, så gå de her trin igennem:

1. Find lokalplanen. Lokalplanerne ligger på plandata.dk og på kommunens egen hjemmeside. Står der noget om småbygninger, materialer, tagform eller afstande, gælder det frem for bygningsreglementets tal. Er der ingen lokalplan, gælder BR18.
2. Tjek servitutterne. En grund kan have tinglyste servitutter, der siger noget om bebyggelse, hegn eller afstande. De står i tingbogen på tinglysning.dk.
3. Bor du ved kysten, så tjek strandbeskyttelsen. Inden for strandbeskyttelseslinjen må den eksisterende tilstand som hovedregel ikke ændres. Dispensation gives kun undtagelsesvist, og det er Kystdirektoratet, ikke kommunen, der behandler ansøgningen.
4. Mål det, der står. Slå adressen op under «Se BBR-oplysninger» på bbr.dk for at se, hvad der allerede er registreret, men mål selv efter. Læg arealerne af carport, skur og drivhus sammen, og træk dem fra de 50 m².
5. Tegn overdækningen med mål. Afstand til skel, højde ved skel, længde mod skel og gulvhøjde over terræn.
6. Spørg kommunen, hvis du er i tvivl. Du kan bede kommunen om en forhåndsdialog om projektet (BR18 § 8). Skal du søge byggetilladelse, sker det digitalt hos kommunen (BR18 § 9).
7. Indberet til BBR, når overdækningen står færdig.

Skal der også et nyt dæk under overdækningen, så læs om træterrassens materialer. Skal træet have farve bagefter, handler træbeskyttelse eller maling om netop det valg. Og når tilbuddene kommer, så se, hvordan du læser et tilbud fra en tømrer.