Fuldspartling, filt eller glasvæv: hvad skal dine vægge have?

Kort fortalt

• Pletspartling lukker huller, revner og små buler. Det hører med, før der males, næsten uanset hvad.
• Fuldspartling giver hele fladen et tyndt lag spartel, som slibes glat. Det er vejen til en helt glat, malet væg på en ujævn bund.
• Filt er en glat bane, der klæbes op og males. Glasfilt gør overfladen stærkere og modvirker revner, men den skjuler ikke buler, så væggen skal være jævn i forvejen.
• Glasvæv er en bane med synlig struktur. Den er slidstærk og skjuler små fejl, men væggen bliver aldrig glat.

Vores råd: Hold en lommelygte helt inde ved væggen en aften, før du vælger. Ser du kun få skygger, er pletspartling nok. Ser du skygger over det hele, og falder dagslyset langs væggen, kan fuldspartling betale sig. Testen står trin for trin længere nede.

Hvad er forskellen på pletspartling og fuldspartling?

Ved pletspartling spartler man kun dér, hvor der er noget at rette: skruehuller, revner, hullet efter en dyvel. Flügger beskriver det som en til to omgange spartel, en fugtig svamp hen over og en let slibning. Det er standard før næsten al indvendig maling.

Ved fuldspartling får hele væggen et lag. Spartelmassen trækkes ud med en bred spartel eller rulles på og glattes, og når den er tør, slibes hele fladen. Bolius’ guide, der bygger på en malermesters råd, siger det kort: Er væggen meget ujævn, bør den fuldspartles. Det samme gælder ifølge guiden en ny væg, hvor fuldspartling giver det pæneste resultat.

Forskellen ligger i tiden. Pletspartling går hurtigt. Ved fuldspartling skal spartlen tørre, hele fladen slibes og kontrolleres, og ofte skal de steder, hvor lyset afslører en skygge, have en omgang mere. Ifølge Bolius står forarbejdet, altså spartling, slibning, rengøring og afdækning, for omkring tre fjerdedele af tiden på en indvendig maleropgave. Derfor er det også forarbejdet, du skal kigge efter, når du sammenligner to tilbud.

Hvad er forskellen på filt og glasvæv?

Begge dele er baner, der klæbes op på væggen og males bagefter. Forskellen er overfladen.

Filt findes som fiberfilt og glasfilt. Fiberfilt har ingen synlig struktur og er nemmere at sætte op end glasfilt. Glasfilt har en lidt mere synlig struktur, men er mere slidstærk, skriver Flügger. Den forstærker overfladen og modvirker revner. Til gengæld kræver filt en god bund. Bolius skriver, at man på filt kan se de mindste afvigelser meget let, og ifølge Flügger skal væggen være fuldstændig jævn, før glasfilten kommer op.

Glasvæv har en tydelig struktur: fin, medium, grov eller mønstre som sildeben. Det giver en slidstærk flade, der beskytter mod ridser, skrammer og revner. Strukturen skjuler små fejl, både i væggen og i opsætningen. Bolius’ guide til opsætning siger, at man ikke behøver at være helt så omhyggelig med glasvæv som med filt.

Der findes også en mellemvej. Renoveringstapet er en filtagtig bane, der slører strukturen fra et gammelt underlag som glasvæv, og Flügger kalder sit et alternativ til fuldspartling. Men Flügger skriver også, at ujævnheder fra underlaget kan forekomme. Buler og huller skal derfor stadig spartles først.

Hvornår skal en væg fuldspartles?

Ikke hver gang, der skal males. Men oftere end man håber, hvis væggen får lys fra siden. Typiske tegn:

• Væggen har mange gamle reparationer og dyvelhuller, der står med en anden overflade end resten.
• Gammel maling har skallet af, og kanterne kan ses gennem den nye. Bolius råder til at skrabe det løse af og slibe, så overgangene ikke ses.
• Det er en ny gipsvæg, der skal stå glat med kun maling på.
• Rummet har store vinduer, glasdøre eller ovenlys, så lyset falder langs væggen.

Det sidste punkt vejer tungest. En væg, der ser fin ud med lyset lige på, kan ligne en pløjet mark, når solen står lavt ind ad et vindue for enden af rummet.

Lommelygtetesten. Sluk loftlampen en aften, og hold en lommelygte eller en arbejdslampe helt inde ved væggen, så lyset strejfer fladen i stedet for at ramme den lige på. Hver bule og hvert gammelt spartelsted kaster en skygge.

1. Ser du kun et par enkelte skygger, er pletspartling nok.
2. Ser du mange skygger, men får rummet mest lys forfra, kan glasvæv eller en grundig pletspartling være et fornuftigt kompromis.
3. Ser du skygger over hele væggen, og falder dagslyset langs den, er fuldspartling pengene værd. Det samme gælder, hvis du vil have filt op, for filten viser alt, hvad der ligger under den.

Filt eller fuldspartling på nye gipsvægge?

Her er fagfolk uenige, og det er i orden. En boligejer spurgte Bolius, fordi han havde to tilbud på et nyt sommerhus med dobbelt gips: det ene anbefalede filt, det andet frarådede det. Bolius’ fagekspert svarede, at begge dele er gode løsninger. Filten gør overfladen mere holdbar, men gipsvægge med samlinger, der er armeret med strimmel og spartlet omhyggeligt, kan også være udmærkede. Resten er smag: Filt giver en lidt blødere overflade.

To ting er værd at vide, før du vælger:

1. Samlingerne skal spartles uanset hvad. Ifølge Bolius spartles gipsvægge normalt to til tre gange i samlingerne, før de tapetseres eller beklædes med glasfilt eller glasvæv.
2. Nye vægge arbejder. Bolius skriver om gipslofter, at man i løbet af de første år kan opleve lidt revnedannelse i samlingerne og ved overgangen mellem loft og væg, især hvis der kun er sat ét lag gips op. Glasfilt og glasvæv er lavet til at modvirke revner. Spartel alene er det ikke.

Vores råd: I en ny tilbygning med meget lys fra siden er glasfilt på en ordentligt spartlet væg et sikkert valg. Skal væggen stå helt glat med kun maling, så vælg fuldspartling, og regn med, at spartlen skal tørre natten over, før der kan slibes. Bygger du til, kan tømrerarbejdet og malerarbejdet planlægges i samme forløb, så gipsen ikke står og venter.

Kan man fuldspartle oven på glasvæv, filt eller savsmuldstapet?

Ja, men kun hvis det sidder fast. Flügger anbefaler som udgangspunkt at fjerne gammel savsmuldstapet, væv eller filt, før man spartler. Men har man travlt, kan man ifølge Flügger få et acceptabelt resultat ved at spartle ovenpå, når beklædningen hæfter godt. Sådan tjekker du det:

1. Bank på væggen med fingrene flere steder. En hul lyd betyder, at beklædningen sidder løst.
2. Skær et lille snit med en hobbykniv, og skrab i kanten med en spartel. Slipper den let, skal den ned.
3. Sidder den fast overalt, kan væggen fuldspartles. Sidder den løst, skal hele væggen renses ned først.

Glasvæv kan også udjævnes med rullespartel. Dyrup skriver, at den kan lægges oven på glasvæv i et lag på 1–2 mm, og Flügger regner med en til to omgange efter behov.

Savsmuldstapet er en sag for sig. Det havde sin storhedstid i 1970’erne og 1980’erne, og en YouGov-undersøgelse for Bolius viste, at 44 procent af danskerne havde det. Strukturen skjuler forskelle i underlaget, så det kan godt blive siddende og males. Skal væggen være glat, peger Flügger på tre veje: Fjern det. Forsegl tapetet og spartl ovenpå, så tapetet ikke bliver fugtigt og slår folder. Eller sæt filt eller væv op ovenpå, helst efter en spartling. Den sidste vej giver ifølge Flügger de glatteste overflader.

Hvad med asbest i gamle vægge?

Kort og vigtigt: Ifølge Bolius kan spartel- og fugemasser, der er brugt frem til 1980, indeholde asbest, og det samme kan puds fra perioden 1953–1985. Det er ikke farligt, så længe det sidder i væggen, men det bliver det, når man sliber, skærer eller banker det løs. Skal gamle lag slibes ned eller fjernes i et hus fra perioden, så få materialet undersøgt først, og fortæl håndværkeren, hvad du ved.

Kan man fuldspartle selv?

Et ærligt svar, behandling for behandling:

• Pletspartling: Ja. Det kræver en spartel, en fugtig svamp og lidt sandpapir.
• Glasvæv: Ja, med tålmodighed. Strukturen dækker over små fejl, og Bolius’ trin-for-trin-guide viser, at det kan klares med de rigtige redskaber.
• Filt: Ja, men væggen skal være jævn, og samlingerne skal sidde præcist, ellers kan de ses. Flügger råder til lange ærmer, kasket og handsker ved glasfilt, fordi små glasstykker kan irritere huden.
• Fuldspartling: Det kan læres, men en helt plan flade kræver øvelse. Bolius skriver om gipslofter, at det kan være meget svært at få en helt plan overflade uden erfaring. Rullespartel gør det lettere at ramme en jævn tykkelse.

Uanset hvad: Slibestøv fra spartel er så fint, at det kommer overalt. Bolius anbefaler en P2-maske og en støvsuger, der er beregnet til byggestøv, fordi almindelige husstøvsugere kan gå i stykker af det.

Vores råd: Tøm rummet, tag billederne ned, træk sømmene ud, og pletspartl gerne selv, hvis du har tiden. Overlad fuldspartlingen til en maler, når væggen får sidelys, eller når det er et loft. Det er den del af arbejdet, hvor øvelse kan ses bagefter.

Sådan ville vi vælge

Vil du vide, hvad det koster, så se et vejledende overslag i prisberegneren for malerarbejde. Den regner ud fra dine rum, og både fuldspartling og tapet er med. Hvordan vi griber arbejdet an, står på siderne om fuldspartling, tapetsering med væv og filt og maling af vægge og lofter.

Får du tilbud fra flere malere, så tjek, at de beskriver det samme forarbejde. Står der fuldspartling i det ene og pletspartling i det andet, får du ikke den samme væg, og så siger prisforskellen ikke meget. Spørg, hvad hver væg får. Mere om det står i timepris eller fast pris hos maleren.